Karain Cave
   Foto: Karain Cave

Karain Cave er en af ​​de mest interessante historiske og arkæologiske steder og den største naturlige grotte i Tyrkiet. Det er beliggende nær landsbyen Yagdzha (distrikt Yenikoy) i Middelhavslandene, hvor nogle 27 kilometer nord-vest for Antalya, på den østlige skråning af Rocky Mountains Chan. Hulen er placeret i en højde af omkring tre hundrede og halvfjerds meter over havets overflade og firs meter op ad bakken, hvor området er omkranset af West Taurus sletten tuf. Højden af ​​hulen er et hundrede og halvtreds meter.

Ud over den naturlige værdi Karain det er også en stor historisk. Især takket sin gode beliggenhed og bekvemmeligheden ved det, fra tidspunktet for den Ældste stenalder æra - femogtyve tusinde år siden, var beboet af folk, der har efterladt et stort antal reelle påmindelser om hans tid.

Hulen blev først opdaget i 1946. I samme år den kom ned og den første videnskabelige ekspedition til de underjordiske labyrinter, ledet af Ismail Kilic Koktenom. På grund af den krise, der brød ud i efterkrigstiden, udgravningen på ubestemt tid måtte imidlertid suspenderes. De forny deres Ishin Yalchinkayya førte kun i 1985. Al forskning arbejdet blev udført hovedsageligt i hallen "Karain-E." Karain Cave begyndte at studere mere grundigt siden 1996, hvor den afdeling med ansvar for udgravningerne begyndte forhistorisk tid Liège Universitet (Belgien).

Cave betinget inddelt i syv værelser, døbt med bogstaverne i alfabetet fra A til G. Den største interesse blandt turister nyder værelse E, som blev fundet knogler af Neanderthal alder af to hundrede tusinde år. Denne hal - den største skatkammer af fortidsminder i verden. Den kulturelle lag her er omkring elleve meter, som er fundet pistoler Acheulean, Mousterian og Aurignacian epoker, lavet af sten.

I hulen er der kun én indgang, og det fører til tre store haller og små anatolske Civilizations Museum, som huser en samling af artefakter fundet under udgravninger Karain - produkter fremstillet af sten og knogler jæger-samlere, der levede i en hule.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i denne grotte blev fundet rester af gamle mand på det område af det moderne Tyrkiet, samt fragmenter af gamle våben, pilespidser, redskaber og knogler af forhistoriske dyr som f.eks hulen bjørn, en ulv, en løve og en flodhest. Det Mousterian lag og i den mellemliggende mellem ham og Aurignacian blev fundet to gamle humane tænder, hvoraf den ene tilhører neandertalerne.

At dømme efter de indskrifter, som er rigt dekorerede vægge i hulen, kan vi konkludere, at det blev brugt i oldtiden ikke kun som husly, men også som et sted for tilbedelse. Måske var der et sted for tilbedelse og offer. Det antages også, at der i forskellige perioder af hulen var et sted for begravelse. Inde i hulen har der været store ødelæggelser og jordskred.

I hallerne oplyst af elektrisk dæmpet lys, gjort en særlig observation platforme for turister. Hulen har mange smukke stalaktitter og stalagmitter dannet over mange årtusinder ved naturlige midler. Bevaret her samt og sted for udgravningen, kunne til dem se interesse turister. Hulen holder en konstant temperatur på omkring tyve grader, er helt fugtigt.

  Jeg kan supplere beskrivelsen