Su Nuraxi, også kendt som Su Nuraxi di Barumini - det er den største monument nuragichesky Sardinien, som ligger nær byen Barumini, og i 1997 er opført i listen over verdens kulturarv af UNESCO. I sardisk dialekt "Su Nuraxi" betyder blot "Nuraghe" - typen af ​​megalitiske tårne, spredt over hele øen siden slutningen af ​​det 2. årtusinde f.Kr.

Hovedelementet i komplekset er en tre-etagers tårn-Nuraghe højde på 18, 6 meter, bygget af basalt blokke mellem 17. og 13. århundrede f.Kr. Det blev i bronzealderen omkring det bygget fire tårne ​​forbundet af en stenmur med en platform i toppen (ikke bevaret til i dag). Alle tårne ​​har udsigt til gården, der er udstyret med en brønd.

Forskerne er ikke enige, at nuraghi blev kun anvendt til militære formål: det menes, at disse megalitiske strukturer kunne tjene som en fæstning, tilflugt, en antydning af Parlamentet - det sted, hvor der træffes fælles beslutninger, og selv kirken, som er hjemsted for lederen af ​​forliget.

Nær den centrale tårn af Su Nuraxi i midten af ​​det 20. århundrede arkæolog Giovanni Lillo blev fundet ruinerne af en befæstet forlig, som bestod af omkring 50 huse, som blev bygget fra massive kampesten med en tør murværk og havde en konisk trætag. Oprindeligt disse var ét-værelse-hus, men senere begyndte at opdele det indre rum i sektorer. Blandt bygningerne fundet en af ​​de mest betydningsfulde er hytten bestemt til møder i de lokale beboere, som er blevet fundet visse symboler tilbede guddom.

I det 7. århundrede f.Kr. det centrale tårn forfaldt, og derefter, i en tid med dominans kartaginenserne blev det restaureret, og igen under romerne opgivet. Kun i 1950 begyndte store arkæologiske udgravninger under ledelse af Giovanni Lillo, som varede syv år. Det blev derefter fundet redskaber, våben, redskaber og forskellige smykker. I 1997 UNESCO anerkendt vigtigheden af ​​Su Nuraxi, herunder den på listen over verdens kulturarv. Hertil kommer, dette sted spiller en central rolle i studiet af historien om den sardinske civilisation, som konstateringerne her dannede grundlag for kronologien i den forhistoriske periode på Sardinien.